Motorvalg {{forumTopicSubject}}
Jeg vil lige høre et par meninger.
Ligesom mange andre herinde, drømmer jeg om en større båd. Jeg har flere favoritter, men den absolutte topscorer er en Draco 2500 Flyfish fra sidst i 70’erne. Den er helplanende, som er et absolut krav. Mine forældre havde en da jeg var dreng og det var simpelthen toppen når vi tog på tur. Lidt nostalgisk har man vel lov til at være.........
Da bådene nu er 30 år gamle, er de originale motorer ved at synge på sidste vers. Båden blev i øvrigt lavet med en eller to motorer med Z-drev. 1 X 260 V8, 2 x 120, eller 2 X 140 4-cyl. Da der ikke er nogen til salg ret tit, må skæbnen afgøre om jeg får en med en eller to motorer. Jeg vil helst ikke til at save i bagenden for at ændre det.
Det jeg så vil høre nogle meninger om, er valg af motor. Hvis jeg ender op med en båd med en motor, er der for mig kun et valg. En 5,7L EFI Volvo eller Mercruiser. Hvis der kun skal være en motor, SKAL den have 8 cylindre. Og det er for mig at se billigst med benzin, trods alt. Hvis vi snakker diesel, laver Volvo kun række 6’ere(som er alt for dyre). V8 diesel er ikke så almindelig i både(endnu), Mercruiser laver en eller har gjort, der er også noget der hedder Peninsular som mariniserer 6,5L V8 Chevy diesel, men jeg vil ikke ofre en vanvittig sum på motor. Og een stor dieselmotor bliver alt for dyr efter min opfattelse.
Hvis jeg så ender op med en båd med 2 motorer, har jeg tænkt på noget helt andet. 2 stk V8'ere vist at skyde over mål. Et par 4,3L V6’ere er godt nok også lidt i overkanten synes jeg. I stedet vil jeg marinisere 2 stk. VW LT 2,4L 6-cyl turbodieselmotorer. De havde 110 hk, da Volvo brugte dem i diverse personbiler. Af med turboladeren og på med en kompressor. Årsagen til at jeg vil erstatte turboen med en kompressor, er at turbo’er i marinemotorer er vandkølede, så den originale bliver nok for varm. En kompressor bliver ikke så varm og er nem at montere. 120HK+ skulle også nok være muligt at hente ud af motoren. Bowman laver en vandkølet udstødningsmanifold med varmeveksler til LT-motoren, så det problem er allerede løst. Vægten er en kæmpe fordel ved LT-motoren. Som bobtail vejer den kun 200 kg. Med drev og diverse beslag, vandpumpe m.m. bliver den selvfølgelig tungere, med stadigvæk meget let i forhold til andre. Det er desuden rimelig let, at få fat i et par LT-motorer og stumper dertil.
Og hvorfor skal det så lige være et par LT-motorer. Jow, jeg har haft et LT engang og den går fantastisk i motoren, jeg kørte 100.000 km i den uden at skifte andet end tandrem og gløderør. Og jeg vil da få tårer i øjnene hver gang jeg åbner op ned til et motorrum med et par 6-cyl motorer med kompressor. Det vil da se hammergodt ud. Altså motorrummet. Jeg har hørt at LT-motoren ikke tåler mange koldstarter med efterfølgende hård kørsel, men det mener jeg ikke bliver noget problem.
Båden bliver ikke nogen raket med 2 X 120 hk diesel men omkring 30 knob skulle den nok kunne rende vil jeg mene.
Man kunne selvfølgelig også vælge et par 3,0L Volvo Penta eller Mercruiser benzin, der vil uden tvivl blive mere skud i skivet med dem, men jeg vil hellere have 2 stk. 6-cyl i stedet for 2 stk. 4-cyl., selvom det er diesel. Et par 4,3L V6 er godt nok et par halvstore basser, LT-motoren er ikke så stor (og tørstig) men lyder stadigvæk godt.
Med hensyn til det praktiske med at bygge de to motorer og koble dem sammen med Volvo eller Mercruiser drev, er jeg ikke bange for at kaste mig ud i det. Jeg har rodet meget med både og motorer efterhånden, er udlært smed, har arbejdet som maskinarbejder, er uddannet maskintekniker, har et par svejseværker(TIG, CO2), metalafkorter m.m.
Hvad mener I?
nov 2004
Følger: 15 Følgere: 16 Emner: 11 Svar: 240
Det skal lige tilføjes at jeg købte LT'eren da den havde kørt 120.000 km og solgte den da den havde gået 220.000 km, så det var ikke en jeg havde kørt 100.000 km i fra ny, det havde ikke været noget usædvanligt. Det er min oplevelse måske heller ikke, men man hører jo af og til om folk der konstant døjer med deres bil.
Det nemmeste vil nok være at finde en let brugt 5,7L MPI med drev og det hele, der lige er klar til at lægge i.
Jeg vil nok foretrække MPI, altså med en dyse pr. cyl, ikke EFI med en dyse til alle cylindre kommer jeg til at tænke på.
Jeg vil ikke købe en ny motor her i landet, de er for dyre, måske få en hjem direkte fra USA. Eller finde en brugt i Tyskland, der er tit nogen på Ebay.de
Det er måske nok ikke det store problem at lukke de to huller i bagenden, for så at save et nyt, hvis man vil have en motor, i stedet for to. Jeg har faktisk set netop to 2500 Flyfish'er der har fået det gjort. Jeg synes bare at det er lidt synd.
Nå men, jeg skal jo have fundet en båd allerførst.
sep 2006
Følger: 1 Svar: 2
nov 2004
Følger: 15 Følgere: 16 Emner: 11 Svar: 240
Som nogen nok har bemærket, så har jeg i dag købt båden som jeg dengang drømte om, og spekuleret meget over, hvad der skulle gøres på motorsiden.
Jeg endte op med en båd , som er med to OMC motorer, de originale endnu.
Anyways, resultatet af mine spekulationer mht motorvalg er endt op med følgende:
De gamle elektriske OMC drev ryger af, agterspejlet støbes om og der installeres 2 x Volvo Penta SX drev.
I et af de ovenstående indlæg, var jeg ikke meget for at støbe om i bagenden, men i forhold til hvad jeg har gang i, så er en renovering af agterspejlet en "mindre" opgave.
En ting er sikkert, skal det nogensinde gøres, så er det nu, hvor båden er splittet fuldstændig ad.
Det er i øvrigt nødvendigt at støbe agterspejlet om, når jeg skifter OMC drevene ud, da hullerne er for store til SX transompladen og agterspejlet faktisk også er for tynd. OMC drevene hænger ikke i agterspejlet, som alle andre drev gør, og derfor er agterspejlet kun ca 30 mm tyk, det skal op og være 55 mm ca.
Maskinerne (2 x 120 hk) beholder jeg indtil videre, de er i bedre stand end jeg havde regnet med, så jeg shiner dem op, så de ser godt ud igen og sejler med dem. Det er ingen sag at koble dem sammen med SX drevet. Jeg monterer ferskvandskøling på dem, og hvis motorerne står af, kan varmevekslerne bruges til andre maskiner.
Mens jeg sejler afsted med de gamle maskiner, går jeg i gang med at marinisere et par Mercedes 300 Turbomotorer (3,0 række 6 cyl diesel), som kan komme i senere.
Jeg er gået lidt væk fra at marinisere et par LT motorer, da jeg er lidt nervøs for, at der ikke er moment nok i dem. Og der skal virkelig moment til, for at skyde båden op at plane, det vil være irriterende at den skal sejle med bagenden helt gravet ned i flere minutter, før den kommer op.
Ja, så er de spekulationer bragt til ende.
Motorvalg