Snydt af mekanikker {{forumTopicSubject}}
Er der nogle som ved, hvad man kan gøre ved det hvis man er blevet snydt af en mekaniker. Jeg har selv afmonteret topstykkerne på min mercruisser 5,0 v8 motor og fået trykprøvet det. Det viser sig at der revner i det ene topstykke, men det andet fejler ikke noget, så jeg køber et topstykke og får en mekaniker til at sætte dem på, men han får kun sat det ene på. Han sagde at der var nogle pindboldte som var knækket i motorblokken. Der gik lang tid før han fik tid til at lave det, så jeg fandt en anden som gik i gang. Han foreslog at trykprøve topstykket inden han satte det på, og det regnede jeg så med han gjorde, han siger at topstykket er blevet trykprøvet og er godt nok, og jeg aftaler med ham at han skulle sætte det på. Da han havde gjort det sagde at den var klar og motoren kun skulle finjusteres når den kom i vandet. Men da jeg kom ned til båden kunne jeg ikke skubbe gashåndtaget frem, men der fandt jeg selv fejlen, der var en Boldt som han havde spændt for meget ved gearskiftet. Men motoren kunne slet ikke starte. Jeg prøver så at ringe til ham, men han tager ikke telefonen et stykke tid efter skriver han at han er syg og han svare ikke i lang tid. Men så begyndte han for ca en uge siden at interessere sig for det først mener han det er tænding som står forkert, så skriver han han arbejder på det og han har bestildt et tændingsmondul, 4- 5 dage senere skriver han det er på grund af topstykket og den har ingen kompressioner på cylinderen 1 og meget dårlig kompression på cylinder3. Hvis det er rigtigt så tror jeg ikke på topstykket har været trykprøvet og han har kunnet starte motoren
aug 2006
Følger: 9 Følgere: 25 Både: 2 Emner: 13 Svar: 2.400
mar 2014
Følger: 4 Følgere: 75 Både: 1 Emner: 18 Svar: 1.379
maj 2008
Følgere: 47 Både: 1 Emner: 16 Svar: 2.066
Det kan være uhensigtsmæssigt, at skifte mekaniker midt i en reparation.
Der sidder ikke pindbolte i motorblokken, som har relation til topstykket. Der sidder et sæt mindre støttetappe på ca. 3 - 4 mm højde, men de knækker ikke ved af- eller påmontering af topstykker. Støttetappene sidder i hver sin ende af motorblokken.
En trykprøvning af topstykket kan ganske rigtigt gøres ved vand- eller lufttryk. Man trykprøver topstykket i vandkammeret for at opdage evt. utætheder / revner. Som oftest sker en trykprøvning med en koldt topstykke, men flere og flere er gennem mange år begyndt, at trykprøve ved motorens drifttemperatur - dette for at opdage evt. utætheder, der først viser sig under drift.
Et topstykke med utætte ventiler ( ventil mod sæde ) vil give manglende kompression på motoren, og kan hurtigt opdages ved den berømte "sprittest". Det vil også vise sig, hvis der udføres en kompressionstest på motoren.
Tændingsmodulet er kostbart - det skifter man ikke bare uden videre. Uden at kende årgangen på din motor, så koster et tændingsmodul ca. 8 - 10.000,- kr.
Det er er næppe der, du har fejlen på din motor nu.
I øvrigt er flere tændingsmoduler udgået, og kan ikke skaffes længere.
Hvis motoren ikke kan starte, så er der mange andre årsager til det. Jeg ville undersøge den lille sensor, der sidder under rotoren i strømfordeleren. Virker den ikke, vil motoren ikke starte.
Du skriver ikke om motoren kan rotere, men blot at den ikke vil starte. Roterer motoren, når du drejer startnøglen eller ej?
Tændingsrækkefølgen på din motor er 18436572. Sidder dine tændkabler rigtigt?
Der er tal på dit strømfordelerdæksel, så du ikke sætter tændkablerne forkert.
Motoren har cylinder 1 forrest til højre - modsat side cylinder 2 osv.
Når mekanikeren nu siger, at der er manglende kompression på cyl 1 og cyl. 3, så tyder det på, at du har haft vand i den ulige cylinderrække. Måske stempelringene er groet fast til stemplerne, cylindervæggene rustanløbne eller stempelringene er knækket.
jul 2018
Følger: 13 Følgere: 5 Emner: 2 Svar: 3
mar 2014
Følger: 4 Følgere: 75 Både: 1 Emner: 18 Svar: 1.379
Uanset hvad, er det jo en træls situation, både for dig og mekanikeren, og det bliver jo altid ord mod ord hvis du vil klage - og til hvem? Det bedste er nok at tage ud til ham og få en snak ansigt til ansigt. Har du betalt ham for hans arbejde eller har I stadig et økonomisk udestående?
Hvis du ikke har tillid til ham, og ikke har en ubetalt regning er det bedste nok at finde en ny mekaniker og afskrive din oplevelse som lærepenge. Har I stadig et økonomisk mellemværende, er der jo noget at forhandle om, hvis du vil have ham til at lave din båd sejlklar.
jul 2018
Følger: 13 Følgere: 5 Emner: 2 Svar: 3
mar 2014
Følger: 4 Følgere: 75 Både: 1 Emner: 18 Svar: 1.379
Det bedste vil nok stadig være at samle al dokumentation og tage ud til ham og konfrontere ham. Og kræve pengene igen for det han ikke har lavet, og så få lavet den et andet sted
maj 2008
Følgere: 47 Både: 1 Emner: 16 Svar: 2.066
Uden en faktura, så kan du intet som helst gøre.
Hvis du har kaskodækning på båden, så vil du gennem din forsikring kunne føre en sag mod mekanikeren, men det kræver som minimum en faktura.
Ved at etablere en retssag mod mekanikeren, så må du ikke bruge båden, før enten en sagkyndig ( Skønsmand ) har vurderet de forskellige problemstillinger, som er aftalt med mekanikeren og denne advokat, samt dig og din advokat.
Retsprocessen kan være lang. Jeg har netop afsluttet en sag med et bilkøb, fordi motoren havarerede efter 3 mdr. Forhandleren ville ikke dække, og påstod, jeg havde hældt syre i kølervæsken! Bilen var omfattet af 6 mdr. garanti.
Sagen blev laaaaaaaaang mellem forhandleren og min advokat - den blev anlagt i december 2021, og er først blevet afsluttet i april 2024.
Jeg fik rethjælpsdækning gennem bilens kaskodækning, og alene de samlede advokatomkostninger løb op i 125.000,- kr + 30.000,- kr. til en Skønsmand til at vurdere de påpegede fejl og mangler på bilen. Det tog mere end 6 mdr. før advokaterne var enige om, hvad der skulle undersøges af Skønsmanden, og hvordan spøgsmålene skulle stilles.
I selve retshjælpedækningen, er en selvrisiko på typisk 10% af de samlede advokatudgifter.
Mit råd til dig er:
Undgå retssager, men få mekanikeren i tale. Du kan vel køre ud til ham uanmeldt?
jul 2018
Følger: 13 Følgere: 5 Emner: 2 Svar: 3
mar 2014
Følger: 4 Følgere: 75 Både: 1 Emner: 18 Svar: 1.379
Hvis vandpumpen (cirkulationspumpen) har været skiftet, bør det kunne ses der sidder en ny, selv hvis det er en ombytning vil der være en ny pakning og skrammer/ridser på boltene der viser den har været skiftet.
Det er ikke umuligt at du kan have ødelagt toppakningen eller lignede ved at køre den varm, men det er jo op til ham at fremføre, ikke dig. Du er kunden, han er eksperten.
Men igen, som Rambo og jeg tidligere har sagt, tag ud til ham uanmeldt og forelæg ham ALLE de fejl og mangler du mener han er skyldig i.
Bed ham gennemgå punkt for punkt hvad han har lavet ved motoren. Og er du i tvivl om det reelt er blevet lavet (sort olie f.eks) så sig det. Hav evt en kammerat/motor kyndig med, så I er 2. Tag billeder af hver enkelt punkt, f.eks den sorte olie og den gamle vandpumpe (så han ikke skifter den på bagkant)
Hold det sobert men direkte, og følg evt op med en mail efterfølgende, så du har dokumentation for dine klagepunkter.
En retssag er sidste udvej, men han er jo nok heller ikke interesseret i det kommer så vidt. Så åbn op for et kompromis, men lad ham samtidig forstå at du er utilfreds og om nødvendigt vil gå rettens vej (det kan du jo så vælge at gøre eller lade være)
Snydt af mekanikker