NY BÅD - HJÆLP! {{forumTopicSubject}}
Hej Venner
To kammerater og jeg går i øjeblikket med tanken om at købe en "mindre" båd til noget fritidsbrug over sommeren. Hvad angår at eje en båd, er vi rimeligt uerfarne, hvorfor vi godt kunne bruge nogle råd.
Afhængigt af hvilken type båd det er og hvor god stand den er i, ligger budgettet på mellem 75-100K, inkl. en trailer.
Jeg har set, at der er rigtig mange ok pæne Baylinere og Searays etc. på markedet som ser ganske pæne på trods af, at de er 12-15 år gamle.
Vi har allerede afdækket vores behov som er, at vi bare skal bruge den til noget hygge på vandet i et par timer et par gange om måneden. Derfor er det fint med en mindre kabine båd.
Det vi er interesserede i at vide er følgende:
1. Hvad skal vi være særligt opmærksomme på når vi køber båd?
- Jeg tænker, at der sikkert er en masse skjulte udgifter udover forsikring, brændstof etc. Generelt et eksempel på hvordan et budget kunne se ud?
2. Hvad bruger man typisk af penge på brændstof om måneden? Lad os sige vi bruger den 6-10 gange om måneden?
3. Hvad er nemmest og mest økonomisk? Er det at trække den på land efter endt brug eller at kigge efter en bådplads? Jeg synes bådpladser er ekstremt dyre og har blandt andet set, at yachtgarage tager 2500 kr./md. for at man kan have sin båd parkeret på land.
4. Hvis det er billigst at trække den på land, hvilke udgifter er der så med det? Hvor kan man gøre det i København? Og koster det noget? Er det noget man skal gøre i forbindelse med det?
5. Er der nogen herinde som har godt forstand på motorbåde som kunne være så utroligt venlige evt. at hjælpe med at kigge en båd igennem før vi køber eller fortælle hvad vi bør kigge efter?
I øvrigt, hvis nogen herinde har både, bådpladser til salg/leje, kender til nogen som har, som I mener vi kunne være interesserede i at købe, så høre vi meget gerne fra jer.
Kan det være en ide at købe båden i Tyskland eller Sverige?
Alternativt også, hvis I har andre gode råd eller tips!
På forhånd tak for jeres hjælp!!
jun 2008
Følger: 14 Følgere: 26 Både: 3 Emner: 9 Svar: 9
Jeg kan kun fortælle ud fra egne erfaringer.
Mht. båd vil jeg altid gå udenom både med z-drev, det er svinedyrt når det går i stykker, så en udenbordsmotor vil jeg anbefale jer at kigge efter. Det er som regel også billigere at fodre en påhængsmotor, da en indenbordsmotor med z-drev som regel er større.
Kabinebåd eller ribbåd er et godt udgangspunkt hvis det er til sjov og hygge på vandet, men der er vanvittigt mange at vælge imellem, så prøv at gå på dba eller her på siden og kig bådene igennem, så kan det være i kan spore jer ind på hvad i kan lide.
Mht. forsikring, er der ikke noget lovkrav om forsikring, men jeg tror ikke nogle herinde kunne drømme om at sejle uden som minimum at have en ansvarsforsikring. Er båden dyr nok, skal man måske også overveje en kasko.
Husk også at køber i en planende båd, skal i som minimum have et speednådscertifikat.
Mht. havn, brugte jeg Dragør dengang jeg boede på øen. De er billige med bådpladser, i hvert fald hvis man kan være i jollehavnen, der er også mulighed for at båden kan stå på trailer på havnen. Men prøv at snakke med dem.
Der er lidt at gå i gang med, men det er bare at klø på, det er fedt at sejle
Man kan heller ikke spørge sig til alt, man skal gøre sine egne erfaringer.
God sommer
aug 2006
Følger: 6 Følgere: 54 Både: 1 Emner: 18 Svar: 61
mar 2017
Følger: 8 Følgere: 254 Både: 2 Emner: 69 Svar: 256
Da jeg selv var i tvivl, valgte jeg at købe en "nyre" båd fra 2009 men 100 timer på klokken.
Tror det vigtigeste er at den båd i køber har en motor. så kik efter en med en service bog.
Jeg betalte en bådmekaniker, til at gennemgå båden fra a-z. Der findes et firma omkring københaven der gør sig i den slags.
vedr. benzin bruger jeg ca 15-20 liter pr time, min motor er en 135kh der findes en beregnings maskine her http://www.boat-fuel-economy.com/fuel-consumption-calculator
Jeg giver lige over 5000 i forsikring inkl kasko
bådplads, der har jeg købt en andel og giver 1700 om året inkl kran løft.
jun 2018
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 1
Kan I svare på en anden ting? Hvad med trailer og båd? Hvad må jeg køre med? Er noget med, at totalvægt ikke må overstige 3500?
feb 2017
Følger: 1 Både: 1 Svar: 11
NY BÅD - HJÆLP!