Gode råd til køb af båd

Gode råd til køb af båd

16. feb 2019

Der er få ting bedre end at sidde midt ude på havet i en båd med vinden i håret. Det er en god måde at slappe lidt af, komme ud i naturen og samtidig også have det sjovt. Overvejer du at købe en båd, er der dog lige nogle overvejelser, man skal gøre sig inden købet. Eksempelvis er opbevaring og transportering af båden, noget man skal tænke over, men ved at leje en container hos www.alphacontainers.dk, behøves de to ting ikke længere være bekymringer.

Hvis du drømmer om at købe en båd, men ikke helt ved, hvor du skal begynde henne så læs med her og få et par gode tips til processen.


Undersøg bådens data og registrering

Hvis du har besluttet dig for at købe en båd, er det bare med at gøre det, for du kommer ikke til at fortryde det. Det kræver dog lige en anelse forarbejde fra ens egen side for at sikre, at man gør et godt køb og ikke bliver snydt. Først og fremmest bør man tjekke, om båden har ubetalt gæld i sig. Hvis båden er over 30 fod lang, er den registreret i Skibsregistret, og er den under 30 fod lang, er den registreret i Bil- og personbogen, begge dele såfremt at der er restgæld i båden. Tjek desuden bådens data og se om det stemmer overens med, hvad sælgeren har fortalt dig. I skrognummeret, som langt de fleste både har, kan man se, hvornår båden er fra, og på den måde kan man dobbelttjekke, hvad sælgeren har fortalt dig. Til sidst er det vigtigt, at båden skal være CE mærket, hvis den er importeret efter 1988 - ellers kan der komme problemer med forsikringer og lignende senere hen.


Tjek om båden generelt er som den skal være

Før man betaler sælgeren og skriver under på papirerne og så videre, bør man lige undersøge bådens stand godt og grundigt. Når man gør det, er det generelt en god ide at dele båden op og tage de forskellige dele en efter en, så man ved, hvad der skal laves om på båden. En af de ting, man kan gøre, er at få løftet båden på land, så man kan tjekke skruetøjet og drevet. Ved bådens drev skal man være opmærksom på, hvornår bælge samt olie sidst er skiftet, og skruetøjet skal tjekkes efter for skader og slid. Derudover skal også fenderlister og søgelænder tjekkes efter. Hvis du overvejer at købe en lidt ældre båd, er det en god ide at tjekke båden efter osmose. Hvis man er i tvivl, kan man eventuelt spørge professionelle til råds. Et andet element ved båden, der er meget vigtig at tjekke, er bådens maskinrum. Især med ældre både skal man være opmærksom på motoren, da det kan være virkelig omfattende at skulle skifte eller reparere på den.

Mange af disse punkter, man skal huske at tjekke op på, kan bedst af alt testes ved at tage båden ud på en testtur.  



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce